Mini-seminar: PR i tech: Fra kompleks teknologi til stærke historier
Lær hvordan du som tech-virksomhed kan bruge PR langt mere strategisk til at skabe synlighed, troværdighed og kommerciel gennemslagskraft, og få indsigt i, hvordan du omsætter kompleks teknologi til historier, der faktisk bliver forstået og husket.
Til dette mini-seminar deler Jacob Lange konkrete erfaringer fra mere end 31 år med strategisk PR, pressearbejde og mediepositionering af danske og internationale virksomheder.
Du får indblik i, hvad journalister faktisk leder efter, hvorfor selv stærke teknologier ikke automatisk bliver til gode historier, og hvordan du kan arbejde mere målrettet med presse, positionering og thought leadership.
Jacob har særlig erfaring med B2B-, tech-, industri-, rumfarts-, energi- og innovationsvirksomheder, hvor udfordringen ofte er den samme: Teknologien er stærk, men fortællingen drukner i fagudtryk og detaljer. Hans tilgang er at finde den forretningsmæssige, menneskelige og samfundsmæssige vinkel, der gør teknologien relevant uden for maskinrummet.
Det bliver et praktisk og anvendeligt oplæg for tech og medtech virksomheder, der gerne vil blive bedre til at fortælle, hvorfor deres teknologi betyder noget, og hvorfor markedet bør lytte til netop deres budskaber.
Efter mini-seminariet i auditoriet vil der være sandwich for dem, der har lyst. Hvis du ønsker sandwich, skal dette tilvælges ved tilmelding.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 3. juni 2026 kl. 10:00 til 11:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 1. juni 2026 kl. 09:00
Sted
NOVI Science Park
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Ø
Arrangør
NOVI Event Team, NOVI Science Park
Tlf. +45 96354500
marketing@novi.dk
Indlæser